Augustenborg:
I 1895 fostrede nogle Augustenborgere ideen til oprettelse af et frivilligt værn. 20 navngivne borgere indsendte et forslag til flækkekollegiet (kommunalbestyrelsen) om at få oprettet et frivilligt brandværn. Blandt de mænd er der flere generationer, der er kendt i byens historie. Eksempelvis murermester Skov, hotelejer Moltmann, seminariepedel Noack og ølbrygger Ecklon. Forslaget blev imidlertid afslået uden egentlig motivering, sandsynligvis fordi man har ment, at et mandskab på 20 mænd ikke var tilstrækkelig stort. Flækken fortsatte med det bestående pligtbrandværn, det var et korps, hvor alle værnepligtige i alderen fra 20-50 skulle gøre tjeneste. I 1891 var der således 49 mand i afdelingen. Fritaget for tjeneste var kommunalbestyrelsen, sygdomsramte samt alle ejere af et hesteforspand på 2 ; de sidst nævnte skulle i ildebrandstilfælde møde med et spand heste til udrykning med brandsprøjten. I 1892 dukker brandværnsagen op påny. Godsinspektoratet på Gråsten, hvorunder Augustenborg Slot henhører, meddeler om brandslukning på slottet, at det påhviler brandværnet i Augustenborg og erindrer samtidig om seminariets placering på slottet. Seminariet eksisterede fra 1878-1918.
Der skulle dog gå nogle år, inden det frivillige brandværn så dagens lys. Tre år senere – i 1895 – indkaldte politiforvaltningen (kommunalbestyrelsen) til et møde på “Frost”s hotel (nu Hofgården) vedrørende oprettelse af et frivilligt værn. På mødet indmeldtes 30 medlemmer, og samtidig valgtes et kommando, det kom til at bestå af købmand F Green (hans butik lå, hvor nu “vådstenen” er rejst) kaptajn og seminariepedel Hermann Noack, vicekaptajn samt købmand Laust H Schmidt som sekretær. Men pligtbrandværnet fortsatte indtil kort efter genforeningen i 1920.
Bro:
Bro frivillige brandværn blev stiftet d. 18/61928 efter en storbrand med dødsoffer. Ved et møde blev brandværnet oprettet med et mandskab på 20 mand og gårdejer J. Elnef som brandkaptajn. I første omgang rådede værnet over en håndsprøjte og 150m meter 2″ slanger.
Håndsprøjten blev opbevaret i laden hos J. Elnef indtil det første sprøjtehus stod klar i 1931.
I foråret 1931 stod sprøjtehuset klar til brug og det var blevet bygget for midler indsamlet i lokalområdet og var bedre egnet til at rumme mandskab på 25 mand og materiel, samt havde en bedre beliggenhed.
